51 TisvildeKunsthus-udstilling & HaveNissernesudvandring -Tisvilde Juleby
Den 3. - 4. & den 10. - 11. december omdannes Tisvilde for andet år i træk til Tisvilde Juleby.
På Tisvildeleje Cafeen udstiller 51-kunstnerne: Margrethe Hansen, Katrine Pommer Strøyberg, Trine Preisler, Anne-Marie Valton, Jan List, Hanne Aagaard Jensen, Claus Hoffenblad, Rasmus Pape, Mikkel Pape, Trine Pape, Pernille Kondo, Pia Vestmar, Lise Runge og Birgitte Albrechtsen. I det arbejdende værksted inviteres børnene til at lave deres egne julekort. Lørdag den 3. og søndag den 4. december mellem 11.00 og 16.00. Smuk julegaveidé: 51 Tisvilde Kunsthus står bag Tisvildes Kunstkalender 2012. Den er netop kommet frisk fra trykkeren, og kan købes på udstillingen og andre´ julede´ steder for 120 kr. Overskuddet går til etablering af 51 Tisvilde Kunsthus. Se originalværkerne på udstillingen på Tisvildeleje Cafeen.
KunstHaveNisser er et hidtil ukendt begreb. Nogle af 51-kunstnerne har i løbet af november måned bearbejdet 16 store havenisser (de kendte TV-HaveNisser) kunstnerisk. Den 3. december, når Julebyen åbner, udvandrer de transformerede HaveNisser fra Stalden, Hovedgaden 51, og dukker uventet op forskellige steder i løbet af de fire Julebydage: For eksempel står de foran borgmesteren og lytter til hans åbningstale, sidder på et par sæder i biografen og ser en god julefilm, bænker sig rundt om et bord i bistroen, står på rad og række i klitten og kikker ud over havet, sidder i veterantoget og helt sikkert også i den lille julebus, der kører rundt i Nissevilde, snakker med andre nisser på Præstebakkegaard, får måske en tur på en af MC´ernes motorcykler, og besøger forretninger, telte og cafeer. Kunstnerne bag KunstHaveNisserne er: Pia Falck Pape, Margrethe Hansen, Claus Hoffenblad, Katrine Pommer Strøyberg, Rasmus Pape, Hanne Aagaard Jensen, Hanne Stender, Søren Brøns og Mikkel Pape.
Find HaveNissen-konkurrence for børnene den 3. 4. og 10. december kl. 13. Mødested: 51 Tisvilde Kunsthus ved Stalden, Hovedgaden 51. Alle børn får et lille bykort med afmærkede steder, hvor havenisser har tradition for ofte at dukke op. Der er nisse-præmier til de børn der finder havenissen først.
HaveNisse Auktion med kunstneren Kenn André Stilling som NisseAuktionarius. Søndag den 11. december kl. 14.30 HaveNisseAuktion på Tisvilde Højskole, hvor 16 KunstHaveNisser sælges til højstbydende. Overskuddet går til etablering af 51 Tisvilde Kunsthus. Auktionarius er billedkunstner og forfatter Kenn André Stilling, der ud over sit mangeårige kunstneriske virke er kendt som den, der etablerede Café Sommersko, Café Dan Turèll, Café Victor m.fl. i København, som redaktør på tidsskriftet Victor B. Andersen´s maskinfabrik, fra TV-serien Steno og Stilling - om Danmarks Mindesmærker, og senest som initiativtager til og kunstner bag den store Alfabetskulptur på DanTurèlls Plads, Vangedes nye vartegn - til minde om hans mangeårige ven Dan Turèll. Kom og byd på en unik KunstHaveNisse!
51 Tisvilde Kunsthus takker følgende sponsorer og tilskudsgivere: Scantoy A/S, Gubis´s Krambod & Hobby, Gribskov Kommune, Kulturrådet, Tisvilde Højskole - og for godt samarbejde med Julebyens sekretariat.
Hent fotos og yderligere oplysninger på www.tisvildekunsthus.dk og www.tisvildejuleby.dk
51-Kunstnerne og bestyrelsen for 51 Tisvilde Kunsthus, den 23. november 2011
|
|