|
|
qqqqqqqqqqqqqqqqqqqqqqqqqq |
|
51 TISVILDE KUNSTHUS juli 2011, Tisvildeleje
Flasken i Ånden Lørdag den 23. juli kl. 16 åbner formand for 51 Tisvilde Kunsthus Else Priisholm den første Udstillingstitlen er inspireret af Hanne Aagaard Jensens maleri på udstillingens plakat – men Tiden føles lang, når man venter ... og kunstnerne i Tisvilde og omegn har ventet længe på at få aftalerne om deres del af grunden på Tisvilde Hovedgade 51 på plads. Kreativiteten blomstrer heldigvis og engagementet er stort – så stort, at en række af foreningens kunstnere i weekenden den 23./24. juli inviterer indenfor til en smagsprøve på nogle af de aktiviteter, vi kan forvente at møde, når 51 Tisvilde Kunsthus bliver en realitet. Derfor er det også en ekstra stor glæde at kunne fortælle, at foreningen har modtaget et legat fra Advokaterne Arup & Hvidt, der blandt andet gør det muligt at gennemføre sommerens aktiviteter. Foruden de udstillende kunstnere i Stalden, så summer også haven af liv og aktivitet de to dage. Legehuset - Tisvilde set i børnehøjde Stort fælles maleri - og Croquistegning Der arbejdes intenst på, at 51 Tisvilde Kunsthus skal blive et aktiv - for lokalsamfundet, og for hele Nordkysten. Der skal være plads til alle. Unge talenter skal plejes, skjulte talenter skal hentes frem, etablerede kunstnere skal inspirere, og vi skal alle sammen have noget at glæde og undre os over. Fernisering: lørdag kl. 16.00 til 22.00 Se mere på www.tisvildekunsthus.dk , hvor alle navnene på de deltagende kunstnere fra 51 Tisvilde Kunsthus lægges ud, når tilmeldingsfristen er nået. Se også Facebook: Tisvilde Kunsthus CV på de to specielt inviterede kunstnere Michael Støvring og Peter Klitgaard: Michael Støvring Billedkunstneren Michael Støvring, der ved siden af bl.a. maleri, scenografi og videogrammer også arbejder med lyddesign, vil på opdrag fra bestyrelsen bag 51 Tisvilde Kunsthus, lave et musikalsk design til åbningen af kunsthusets første udstilling, den 23. juli 2011. Værket er specifikt designet til kunsthusets have og er fremstillet til lejligheden. På basis af et lydmateriale, optaget i lokalområdet, omformes reallyde til et elektronisk musikalsk design, der vil facilitere en indre rejse gennem vejrlig, natur og Tisvildes mange rum. Man kan ikke danse til værket, men det bliver muligt at vippe med foden. Kompositionen bliver afviklet som en lydfil over opstillede højttalere... der er altså intet performativt knyttet til denne begivenhed. Hensigten er alene at give de lyttende nogle underfundige oplevelser, ved at høre nabolaget på en ny og radikalt omformuleret måde. Peter Klitgaard Peter Klitgaard blev uddannet som reklamefotograf og kom umiddelbart derefter til Nordisk Film som filmfotograf. I løbet af de første 4-5 år var han med som fotograf på 30-40 film. Det gav ham et godt teknisk fundament, som siden har givet ham opgaver, der kræver stor og vanskelig teknik. Han har sideløbende, som fotograf, arbejdet med produktioner som Olsen Banden, Matador og Hodja fra Pjort. Var instruktør på I Danmark er jeg født om dialekter i Danmark, samt på dokumentarfilmene Vejen til vælgerne, Tidevand - og Rasmus der blev betegnet som et gennembrud inden for børnedokumentar. Han har de sidste 18 år stået for lyssætningen på Thorvaldsens Museum på Kulturnatten. Peter Klitgaard har modtaget fotografpriserne: Robert 1985 og Prix Leonardo 1995. Han har undervist på Den Danske Filmskole på Holmen og er i øjeblikket ved at optage en film med Michael Kvium. |
|